Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

"Når vi afleverer vores datter i dagplejen, går vi fra ét hjem til et andet. Det er ikke bare dagplejeren, men hele hendes familie (og den forførende duft af hjemmebagte boller), der byder os velkommen ”hjem” hver morgen, og det føles trygt, hjemligt og rigtigt. Børnene elsker rutinerne med f.eks. morgensamling og sang, men nyder også godt af, at dagplejeren gerne lægger dagsplanen om, hvis vejret er mere til sneglesamling i den regnvåde have, end til at spise madpakker i parken. Hun følger nemlig børnenes tempo, både når de har brug for ro og fuld fart. For os som forældre er det perfekt, at det er ikke skiftende personale, men altid vores dagplejer, som vi får en snak med, når vi afleverer og henter. Det er et rigtig samarbejde, og føles helt ubesværet. Og så betyder det meget for os, at vores datter får mad af så god kvalitet, som vores dagplejer tilbyder. Det er frisk og hjemmelavet, med masser af frugt og grønt, og børnene får virkelig lov at opleve en masse smagsnuancer."

      Lise Juhl Kelkal – forælder i dagplejen

-------------------------------------------------------------------------

"Vi har valgt dagpleje til begge vores børn da det var vigtigt for os at give vores børn en mild og tryg start væk fra hjemmet. Dagplejen handler om tillid og ikke kun til dagplejen men også til dennes familie. Vi har i begge de hjem vi er kommet i følt vi afleverede vores børn hos en ” familie", det er hele familien der engagerer sig og holder af ens barn. Har morgenen været svær, tøver de ikke med at sende billeder i løbet af dagen og netop den tætte kontakt og det gode resume af barnets dag har gjort, at vi til hver en tid vil anbefalede alle at vælge dagplejen i Glostrup."

     Trine Nordahl –  tidligere forælder i dagplejen