Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Dagplejen har legestuen Kastanjebo på Hvissingegade 17, 2600 Glostrup. En gang om ugen mødes dagplejerne i legestuen i grupper af 5-6 dagpleje og deres børn. 

Dagplejerne i Glostrup er opdelt i forskellige faste legestuegrupper som hver har en fast ugedag, hvor de er i Legestue i stedet for i dagplejehjemmet. Det betyder, at børnene skal afleveres og hentes i legestuen, og at de en gang om ugen er en del af et større fællesskab af voksne og børn. Dette styrker børnenes sociale kompetencer og er en stor hjælp i forhold til at skulle videre i børnehave, hvor de skal indgå i større grupper. I legestuen kan der opstå andre legefællesskaber end børnene har til daglig og gæsteplejerne vil ofte være i legestuen, hvilket styrker relationen mellem gæstedagplejer og barn. I legestuen arbejder vi med større fælles aktiviteter og det er også i legestuen, at den overordnede planlægning i forhold til læreplaner foregår. Det er samtidig her, at dagplejerne har mulighed for at holde møder og fagligt sparre med hinanden.